24 apr TAK FOR LANDSFINALEN
ET BRAG AF EN FESTDAG
Fredag den 24. april indtog 1.260 elever fra 64 skoler MAGION i Grindsted til Landsfinalen. Dagen stod på intense hjernedyster for at afgøre, hvem der fortjente at løbe med titlen som Årets Skakskole 2026.
Landsfinalen er den festlige afslutning på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag®, der i februar satte gang i 61.862 elever på tværs af 363 skoler landet over.
Til Landsfinalen kæmpede hver skole med blod, sved og tårer gennem 6 intense skakpartier for at samle point til at vinde titlen som Årets Skakskole samt medaljer og præmier for 50.000 kr.
Det var folketingsmedlem, Anni Matthiesen fra Venstre, der skød Landsfinalen i gang med et budskab om at vi bruger Landsfinalen handler om hjernegymnastik og god skakstil:
“Jeg ved, at med skoleskak, så træner vi hjernen. I bruger jeres kloge hoveder både til at tænke strategi, finde nogle løsninger og have det så sjovt sammen. Og det er godt for rigtig mange ting – især for matematikken, men egentlig også for mange andre fag i vores skoler. I tænker nemlig kreativt, og I tænker klogt.”
Efter 6 hjernevridende skakkampe rundede det fynske musikband, PRISMA, Landsfinalen af med et brag af et show.
Titlen som Årets Skakskole blev vundet af Henriette Hørlücks Skole – Stort tillykke! Den flotte 2. plads gik til Horsens Byskole – afd. Fussingsvej og 3. pladsen gik til Langhøjskolen.
Tak til Toms Gruppens Fond for at støtte med chokolade Guld Barre til præmieoverrækkelsen.
Genfang stemningen på Dansk Skoleskaks Facebookside med billeder og opdateringer.
Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® afholdes i samarbejde med Billund Kommune, Nordjyllandsfonden og Lundbeckfonden.










