10 apr HOLD-DM 2026
HOLD-DM 2026
På lørdag den 11. april forvandles Bakkeskolen i Kolding til et skoleskak-centrum, hvor 189 forventningsfulde deltagere skal dyste om mesterskabstitlen til Hold-DM i Skoleskak 2026.
44 hold skal dyste over 7 intense runder for at afgøre, hvem der tager pokalerne med hjem. Det er en turnering, hvor kampgejst, samarbejde og en stærk holdånd er lige så afgørende som koncentration og fokus på brættet. Dagen samler elever på tværs af land og by med en fælles interesse, hvor alle har muligheden for at spille hjernen stærk.
Held og lykke til alle de skarpe deltagere, der glæder sig til at række hånden ud og sige god kamp!
Følg med i stillingen på Holddm.dk
