National Vidensdag 2018

National Vidensdag 2018

SKOLESKAK, INKLUSION & DET 21. ÅRHUNDREDE

Hvordan arbejder man teambaseret med skoleskak? Det er et af de spørgsmål vi tager fat på til dette års vidensdag om skoleskak. Der er lagt op til en spændende dag med et interessant program, så sæt kryds i kalenderen og book plads med det samme, så du er sikker på at komme med den 18. maj. Sammen med praktikere og forskere tager vi fat i spørgsmålene:

Hvad kan skoleskak i inklusions- og specialundervisningsarbejdet?

Hvordan arbejder man teambaseret med skoleskak?

Hvordan kan skoleskak udvikle elevernes 21. århundredes kompetencer?

FLOTTE RAMMER I LEGO® HOUSE

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende dag med gode oplægsholdere, der vil gøre os alle klogere på, hvordan vi kan arbejde med skoleskak i praksis.

National Vidensdag afholdes for 3. år i træk. I 2016 var rammen Vejle, hvor fokus var på ’Skoleskaks bidrag til grundskolen’, i 2017 var vi hos Hotel Legoland, hvor fokus var på ’Skoleskak – en ny professionel praksis’. I år danner det nye LEGO® House rammen for en dag med fokus på inklusion, teambaseret undervisning og det 21. århundredes kompetencer.

Der er adgang til LEGO® Square, hvor man kan være med til at bygge en gigant LEGO® mosaik på dagen.

HVOR

LEGO® House, Ole Kirks Plads 1, 7190 Billund

HVORNÅR

Fredag den 18. maj 2018 kl. 9.00-15.00. (Årsmødet afholdes kl. 15.30-18)

PRIS

350 kr. (inkl. morgenmad, frokost, kaffe/te)

LÆS MERE OM DAGEN OG OPLÆGSHOLDERE PÅ SKOLESKAK.DK/NATIONALVIDENSDAG.

ÅRSMØDE

Dansk Skoleskaks Årsmøde (den øverste myndighed) afholdes i forlængelse af National Vidensdag. Alle skoleskakledere er velkommen og opfordres til at deltage. Efter Årsmødet inviterer Dansk Skoleskak til fælles middag.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat