10 sep 5 råd til testamentet
Har du styr på dit testamente? Lørdag den 13. september er det den Internationale Testamentedag, og i den forbindelse er det vigtigt at kaste lys over, hvorfor man skal have styr på sit testamente, og hvordan man kommer i gang.
Det behøver ikke at være svært at oprette et testamente, men processen rummer mange overvejelser og nuancer, som til tider kan give anledning til uenighed: Hvem skal eje hvad? Bor du med en ugift samlever? Har du børn eller børnebørn? Hvilke aktiver ejer du? Vil du testamentere penge til en velgørenhed eller en organisation? For at gøre det mere overskueligt har vi talt med advokat, Mette Rude Clemmensen, der arbejder som autoriseret bobestyrer. Her kommer Mettes 5 bedste råd til at oprette sit testamente.
1. TAL SAMMEN INDEN
Start med at drøfte i fællesskab med din ægtefælle eller samlever, inden du kontakter en advokat om, hvilke ønsker, tanker eller holdninger I hver især har til et muligt testamente. Tænk over: Hvad ønsker vi os som familie?
2. VÆLG EN GOD ADVOKAT
Kontakt en advokat med speciale i testamenter. Det vil sige, vælg en dansk familieadvokat eller en dansk arveretsadvokat, der er specialist på området. Man skal ikke bede sin fætter, som måske er ingeniør, om at skrive sit testamente. Det kan kun gå galt. Man skal jo heller ikke lade samme fætter reparere sin bil.
3. HUSK PENSIONEN
Husk altid at sammenholde dit testamente med det, du har vedrørende pensioner. 80 % af folk, der skriver testamente, glemmer pensionen. Pensioner er ikke omfattet af testamentet. Derfor skal du huske at kontakte dit pensionsselskab og lave en begunstigelseserklæring, så det er helt afklaret, hvem der skal arve pensionen. Ellers kan man have et testamente, der siger én ting, men alle pensionerne går et andet sted hen.
4. SKRIV TESTAMENTE I GOD TID
Man skal ikke komme og starte et testamente, når man ligger på sit dødsleje, fordi det kan være, at der er ting, advokaterne skal undersøge. Måske kan de skatteoptimere dødsboet, eller få et bo skattefritaget. Så selvom det virker makabert at holde et møde om sin død, er det bedst at komme i gang, mens man er sund og rask.
5. TAG FAT I EKSPERTERNE
Vær ikke bange for at ringe til en advokat. Det koster et sted mellem 5.000-8.000 kr. at få lavet et godt, ordentligt og gennemarbejdet testamente, hvor der er taget højde for det hele. Tag fat i nogle eksperter – de ved hvad de taler om.
DONER TIL EN ORGANISATION
Et testamente er top hemmeligt og kan formes præcis, som du ønsker. Hvis du ikke opretter et testamente, vil arven altid gå til din familie eller staten, hvis ikke du har arvinger. Det er også muligt at testamentere til organisationer og andre gode tiltag – fx skoleskak.
Dansk Skoleskak er fritaget for at betale boafgift, så hvis du betænker os i dit testamente, vil hele din arv gå til børn og unges leg, læring og uddannelse. Du får gratis advokathjælp, hvis du vil testamentere til Dansk Skoleskak. Kontakt generalsekretær, Mads Jacobsen, via mads@skoleskak.dk / tlf. 2240 1488 og hør om mulighederne for at give glæden ved skakspillet videre.
Læs mere om arv og testamente via Skoleskak.dk/arv, hvor du kan downloade vores arvefolder og blive klogere på, hvordan du kan give glæden ved skakspillet videre. Du kan også møde Jesper og høre om, hvorfor han har lavet et stærkt træk og indtænkt skoleskak.
GODE LINKS
Du kan oprette et gratis testamente hos Dokument 24, når du giver hele eller noget af din arv til Dansk Skoleskak.
Du kan også oprette dit testamente hos Mine Arvinger, hvor al rådgivning gives af en uddannet jurist. Det er gratis, hvis du betænker Dansk Skoleskak i testamentet, og forud for oprettelse har du mulighed for gratis og uforpligtende rådgivning.
Vi samarbejder med Legal Desk, der vil lave dit testamente gratis, hvis du støtter Dansk Skoleskak gennem din arv. Det foregår nemt og sikkert.
