WEBINAR OM ONLINESKAK

WEBINAR OM ONLINESKAK

DANSK SKOLESKAK INVITERER TIL WEBINAR
Dansk Skoleskak har indgået et strategisk partnerskab med Chesskid.com – det førende skaksite, hvor skoleskakspillere i et sikkert miljø kan spille online mod hinanden – og elever i hele verden.

I anledning af det nye samarbejde inviterer vi til webinar for alle medlemsskoler
torsdag d. 31. januar fra kl. 15-16.

Klik her for at deltage.

NYT SAMARBEJDE MED CHESSKID
Dansk Skoleskaks webinarer afholdes hvert kvartal, normalt for skolemedlemmer med læringspakkerne PLUS eller PRO (tjek, hvilken læringspakke I har med i medlemskabet under Mit Skoleskak).

Webinaret d. 31. januar fokuserer på det nye samarbejde med ChessKid, hvor vi viser, hvor let det er at tilmelde eleverne Chesskid og komme i gang. Programleder for læring, Mikkel Nørgaard, ser mange perspektiver i det nye samarbejde med ChessKid:

”Vi ved, at mange medlemsskoler gerne vil tilføje online læring i form af skakmatcher til de mange ansigt-til-ansigt- aktiviteter, der foregår på de mange skoleskakskoler. I Chesskid har vi fundet en stærk samarbejdspartner, der leverer et sjovt og sikkert online læringsunivers som et interessant supplement til de eksisterende læringsfordele”.

Se en kort video om ChessKid.

Den gratis brug af Chesskid er tilføjet læringspakkerne PLUS og PRO. Webinarerne afholds via Zoom (et program, der minder om Skype), så læringskonsulenten kan vise billeder og video, og deltagerne kan stille spørgsmål undervejs. Du kan se en kort vejledning til Zoom her.

WEBINARER HVERT KVARTAL
Som nævnt afholdes webinarerne en gang i kvartalet. Tidligere har vi fx afholdt webinarer under temaerne ’Bevægelse & Skoleskak’, ’Hvordan arrangeres et skoleskakstævne’ og ’Skolernes Skakdag’.

Har du en idé til et webinar, hører vi gerne fra dig på laer@skoleskak.dk.

Vi håber at se mange den 31. januar!

Se mere på Mit Skoleskak og Skoleskak.dk/kalender.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat