09 apr 2013 Vi glæder os til Landsfinalen
Dagene op til Landsfinalen kan nu tælles på bare én hånd! På fredag går det løs, når omkring 500 elever samler fokus omkring de sorte og hvide brikker og dyster på tanker og idéer, strategier og træk når ‘Årets Skakskole 2013’ skal kåres. Det sker til Landsfinalen i Skolernes Skakdag, der afholdes for første gang i Børnenes Hovedstad, Billund. Det kommer til at være Danmarkshistoriens største skakstævne og der er virkelig noget at glæde sig til.
Vi har sammensat et fantastisk program for Landsfinalen, hvor Mohamed Ali fra X Factor kommer i pausen mellem skakdysterne og underholder. Hver elev skal igennem 5 skakdyster mod jævnaldrende spillere og kæmper for skoles hold om titlen som ‘Årets Skakskole 2013’. Der vil naturligvis være frokost og skolemælk til alle og mulighed for at boltre sig i bølgerne i Skandinaviens største badeland, Aquadome™ i Lalandia efter selve Landsfinalen. Adgang til Aquadome™ for bare 110 kr. pr. person. Se programmet for Landsfinalen HER.
Landsfinalen arrangeres af Børnenes Hovedstad og Dansk Skoleskak med støtte fra Politiken, Skolemælk og Spar Nord Fonden.
Flere informationer om Landsfinalen kan findes via linket HER.
Har man som lærer eller forælder spørgsmål vedrørende Landsfinalen eller har man rettelser til antallet af tilmeldte elever og/eller voksne, bedes man kontakte Dansk Skoleskak på skakdag@skoleskak.dk eller på telefon 3049 0580.