01 mar 2013 Vellykket uddannelse i Aarhus
Et nyt hold lærere og pædagoger har netop gennemført Dansk Skoleskaks skoleskaklærer-uddannelse, og er nu rede til at undervise i skoleskak på deres respektive skoler.
På skoleskaklærer-uddannelsen kan alle deltage uanset kendskab til skoleskak. På det afholdte kursus i Aarhus deltog erfarne lærer, der allerede nu bruger skoleskak som en del af deres undervisning eller i forbindelse med klub efter skoletid. Der var også deltagere der aldrig havde spillet skak før, hvilket dog ikke var noget problem, da de første moduler på uddannelsen altid starter med en gennemgang af brikkernes muligheder.
De efterfølgende moduler giver deltagerne konkrete værktøjer til at organisere skoleskak med fokus på blandt andet strukturering af en skoleskak-time, inddragelse af skoleskak i almindelig undervisning og skoleskak som forebyggende specialundervisning.
Kurset er bygget rigtig godt op; der er ikke for meget teori, men også meget spil, hvilket gør det sjovere og giver inspiration. Udtaler en deltager ved kurset
Selve kurset er bygget op efter walk the talk-princippet, så deltagerne fik lov til at løse skakopgaver, spille action-skak, arm-hjerne-skak, bondeskak, de tapre riddere m.m. Endelig blev deltagerne introducerede for notation og der blev inddraget ure, så der kunne spilles skoleskak på tid.
Kurset bliver afholdt som en 2-dags efteruddannelse flere steder i Danmark. Næste forløb bliver afholdt i København d. 4/4 og 5/4 og i Billund d. 13/5 og 14/5. Se oversigten over alle planlagt skoleskaklærer-uddannelser her
[nggallery id=133]