Underholdende og lærerig vidensdag

Underholdende og lærerig vidensdag

NATIONAL VIDENSDAG OM SKOLESKAK 2018

Flere end 170 lærere, pædagoger og andre skoleskak-interesserede var fredag den 18. maj samlet til National Vidensdag om Skoleskak 2018 i LEGO® House i Billund. Dagen var fyldt med spændende oplæg bl.a. om inklusion, specialpædagogik og hvordan skoleskak kan være et redskab til at inkludere nogle af de elever, der har det svært i skolen. En anderledes og social undervisningsmetode, der styrker især sociale kompetencer hos eleverne. “Når man vinder i skoleskak, vinder man også over sig selv,” fortalte Christian Quvang, der er ph.d. og lektor ved UC SYD og en af landets førende forskere i inklusion.

Hvilken forskel gør skoleskak for skolernes arbejde med at tilgodese alle børns læring og trivsel?

Hvordan bidrager skoleskak til, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer?

Hvordan arbejder man teambaseret og systematisk med skoleskak i hverdagen?

Video: ©Andreas Ryssov

SKOLESKAKREJSEN

Ud over interessante oplæg bl.a. fra to af landets førende forskere inden for hver deres fagområde, bød dagen på selvransagelse blandt de mere end 170 lærere og pædagoger, der deltog i årets National Vidensdag om Skoleskak. De skulle hver især reflektere over, hvor langt de og deres skole er nået på Skoleskakrejsen, der er en betegnelse for, hvor bæredygtig og systematisk en undervisning i skoleskak, der tilbydes.

Hvor er I på Skoleskakrejsen? Foto: ©Andreas Ryssov

HANS-PEDER, KEVIN OG TORNHØJSKOLEN VISER VEJEN

Blandt oplægsholderne var også de to skoleskaklærere, Hans Peder Lund og Kevin Hansen fra Tornhøjskolen i Aalborg, hvor eleverne har skoleskak på skemaet hver uge. Det skyldes bl.a., at de – takket være opbakning fra ledelsen på skolen – er et helt team af lærere og pædagoger, som er uddannet i, hvordan man underviser i skoleskak.

“Noget af det, som holder ild i vores elever er bl.a., at vi kæmper mod andre skoler i lokalområdet,” fortæller Hans-Peder og Kevin på National Vidensdag om Skoleskak 2018. De er overordnet begejstret for skoleskak som undervisningsmetode, der styrker elevernes faglige og sociale kompetencer.

Hans-Peder Lund og Kevin Hansen fra Tornhøjskolen. Foto: ©Andreas Ryssov

TAK FOR I ÅR – VI SES i 2019

Mange tak til alle oplægsholdere og ikke mindst de mange engagerede deltagere ved National Vidensdag om Skoleskak 2018.

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen fredag den 10. maj 2019, hvor næste års udgave af National Vidensdag om Skoleskak afholdes.

Køb din Early Bird-billet på Skakshoppen.dk nu og spar penge.

BILLEDER FRA NATIONAL VIDENSDAG OM SKOLESKAK 2018

Foto: ©Andreas Ryssov

Spørgsmål? Kontakt info@skoleskak.dk / +45 3940 0580

Rasmus Ellermann-Aarslev
ellermann@skoleskak.dk