18 sep 2012 TV2 og Gong Media – fokus på mobning
Dansk Skoleskak har modtaget følgende fra Gong Media der søger unge mennesker til deres nye programserie. For yderligere interesse eller information, så kontakt Mia Nielsen fra Gong Media.
TV2 og Gong Media vil i en ny programserie sætte fokus på mobning i folkeskolens ældste klasser.
Til programmet søger vi 6-8 unge mennesker (8.-9. klasse) fra forskellige skoler i landet, som oplever at blive mobbet, holdt udenfor, kaldt øgenavne osv. og som vil kunne have gavn af at mødes med andre unge, og udveksle erfaringer.
Gennem en række camps henover efteråret vil de unge mødes med hinanden, førende eksperter på området samt programmets vært og erfaringsekspert. Der vil blive fokuseret på selvværdsopbyggende aktiviteter, træning af kommunikationsfærdigheder samt øvelser hvor de unge bl.a. opfordres til at finde et frirum uden for skolen, som de kan styrke sig i.
De unge skal være klar på at fortælle om, hvordan det føles at blive mobbet. Optagelserne vil primært ligge udenfor skoletiden, men de unge skal kunne afsætte en række weekender og aftener til projektet.
Interesserede er meget velkomne til at kontakte Mia Nielsen på mia@gong.nu eller tlfnr. 2622 0621.
GONG MEDIA
Gl. Jernbanevej 29, 4.
DK-2500 Valby
Denmark
www.gong.nu