14 okt 2014 Troldmandsskak hos Politiken
“Forvandl en valgfri bonde til en dronning”
“Få en slået brik tilbage på udgangspositionen”
Disse trylletricks var blot nogle få af dem, 24 børn havde i ærmet (eller tryllestaven, om man vil) i dag. De var nemlig til troldmandsskak i Politikens Hus i anledning af skolernes efterårsferie.
Dagen bød på forskellige minigames, hvor børnene – troldmandslærlingerne – blev helt fortrolige med alle spillets regler. Klip fra “Harry Potter og De Vises Sten” blev vist og iveren var stor. Efter frokost blev der spillet turnering med trylletricks til den store guldmedalje. Især de tricks, der gav mulighed for en ekstra dronning, skabte glæde.
Arrangementet blev til i samarbejde med Politiken.