01 jan 2006 Tre lokale Danmarksmestre ved DM i Pigeskak 2006
Weekendens DM-stævne for piger blev afholdt på Borup Skole.
Arrangøren Dansk Skole Skak havde lagt aktiviteterne i hænderne på Skovbo Skoleskak. Dansk Skole Skak lader afviklingen af stævnet gå på skift mellem Jylland, Fyn og Sjælland og i år var turen altså kommet til sjælland.
Med tilmeldinger fra fyrre piger fra hele kongeriget (inklusive to deltagere fra Færøerne) var der lagt op til nogle spændende dage med god skak og frem for alt socialt samvær.
Det var bemærkelsesværdigt så lidt støj der var i og omkring spillelokalerne, men forklaringen på den rolige atmosfære skal nok primært forklares med, at piger er gode til at sidde stille og koncentrere sig.
Koncentrationen var i hvert fald høj undervejs og der blev spillet rigtigt flot skak. Der var ikke noget med at være flinke overfor hinanden på skakbrættet. Drabelige kampe til sidste blodsdråbe var dagsordenen, men efter kampene blev der hygget og mange telefonnumre blev udvekslet med henblik på senere afsendelser af sms til hinanden.
Lørdag aften var der arrangeret olympiade for de interesserede. Næsten alle deltog og der var et meget højt aktivitetsniveau under og efter olympiaden. Trætte efter en lang dag valgte de fleste at gå til ro inden kl. 23. Næste morgen skulle der startes op kl. 9.00 med første parti og kl. 12 var de fleste færdige og DM vinderne fundet.
Regionen hvor arrangementet blev afholdt kunne prale af hele tre Danmarksmestre, nemlig i F, E og C-gruppen..
Hent alle resultater og rundetavler (pdf)
Billeder 1
Billeder 2
Billeder 3
Billeder 4
Billeder 5
Billeder 6
Billeder 7
Billeder 8
Billeder 9
Fotos: Torsten Lindestrøm
Fra Skovbo Skoleskak lyder meldingen, at man kun havde positive oplevelser med afviklingen og at man absolut er klar til på et senere tidspunkt igen at afvikle DM for piger. Deltagerne fik stor ros fra skolen for at have efterladt lokalerne i meget fin stand. Tak for det..