20 feb 2019 TILMELDING TIL LANDSFINALEN ER ÅBEN
DET ER NU, I KAN SIKRE JER EN PLADS
Skolernes Skakdag d. 8. februar var et brag af en fest, og hele 49.853 elever fra 293 skoler var med. Fredag d. 22. marts er det tid til den store Landsfinale i Skolernes Skakdag, og tilmeldingen er netop åbnet.
Se programmet, og tilmeld jer via Mit Skoleskak.
Hver skole kan deltage med op til 4 hold a 8 elever, og det er gratis at være med, også for lærere og fans. Der er medaljer til alle deltagere, og de tre bedste skoler vinder ekstra præmier.
Der vil være underholdning og meget mere – og mon ikke vores allesammens Duffy også kigger forbi.
Landsfinalen afholdes i Sydbank Arena, Ambolten 2-6, 6000 Kolding. I kan tilmelde jer frem til d. 11. marts.
Skolernes Skakdag og Landsfinalen arrangeres i samarbejde med Politiken og Spar Nord Fonden.