24 sep 2013 Temadag i Randers
Mandag var der dømt skoleskak-temadag på Hobrovejens Skole i Randers. Alle skolens børnehaveklasse- førsteklasse- og femteklasseelever blev undervist i skoleskak. De over 100 elever startede med at lære bondeskak, hvorefter brikkerne en efter en blev bygget på. Undervejs fik eleverne spillet med hinanden på tværs af klasserne – på hvert klassetrin dystede alle a-klasserne mod alle b-klasserne, og der var en flot vandrepokal til hver vindende klasse. Det er ambitionen at klassedysten fremover vil blive en tilbagevendende begivenhed.
Hobrovejens Skole er en del af The Right Move-projektet, der kører på blandt andet tre skoler i Randers – Nørrevangsskolen Østervangsskolen, Vestervangsskolen og så Hobrovejens Skole. På Hobrovejens Skole bliver Skoleskak igen en ugentligt tilbagevendende begivenhed i undervisningstiden fra og med nytår, og med dagens aktivitets- og humørniveau in mente tyder det på, at det bliver en positiv og givende tid for både skolen og skoleeleverne.
Du kan læse mere om The Right Move-projektet her.
Har du spørgsmål til Skoleskak eller The Right Move, kontakt Mikkel Nørgaard på mikkel@skoleskak.dk
[nggallery id=155]