17 sep 2015 Super-skak-søndag på Nordkraft
Søndag den 27. september fra kl. 14-17 har du mulighed for at møde den 7-dobbelte danmarksmester i skak, Sune Berg Hansen, der i kedelhallen på Nordkraft i Aalborg vil spille simultant mod 30 modstandere.
Efter simultanforestillingen (kl. ca. 17.30) vil Sune bl.a. fortælle om den nye spillefilm, “Pawn Sacrifice – Sidste Træk“, der handler om den legendariske verdensmester Bobby Fischer og hans berømte match på Island mod sovjetrusseren Boris Spasskij i 1972.
Mens Sune underholder, vil der blive mulighed for at købe en pizza-pasta buffet på restaurant Azurra. Filmen vises derefter i biffen kl. 19.00.
Tilmelding til dette arrangement skal ske til Bjarne Sønderstrup: bfs@stofanet.dk/ 2337 5618. Til simultanforestillingen er det ‘først til mølle’, og det er åbent for alle at deltage. Tilmelding til spisning og biograf senest fredag den 25. september.
Spørgsmål? Kontakt bfs@stofanet.dk/ 2337 5618.