25 jul 2016 Verdensmester med i "The Simpsons"
Den norske verdensmester Magnus Carlsen medvirker næste år i den populære amerikanske kultserie “The Simpsons”.
Dette bekræftes af en af seriens manuskriptforfattere, Al Jean, og af verdensmesterens manager, Espen Agdestein, som er begejstret over, at Magnus Carlsen medvirker i et afsnit:
“Simpsons er en serie, som mange mennesker ser, og dette er en ære for Magnus. Hvis du har som mål at gøre skak mere populært i verden, så er dette en fin mulighed.”
“The Simpsons” er en parodi på det amerikanske samfund, hvor seerne kan følge de gule indbyggere i byen Springfield. Hovedpersonerne er den ærkeamerikanske familie bestående af Homer, Marge, Maggie, Bart og Lisa.
Magnus Carlsen har allerede indtalt sine replikker, men der er endnu ikke sluppet noget ud om, hvilken rolle han skal spille i serien.
Vi følger spændt med, og glæder os til at opleve Magnus Carlsen i “The Simpsons” i løbet af 2017.
Spørgsmål? Kontakt info@skoleskak.dk / 3049 0580.