11 nov 2011 Skoleskakken søger skarpe hjerner
Det er studerende ved de danske universiteter der i perioden januar – juni 2012, har mulighed for at få store udfordringer og afprøve teorien i praksis. Der er tale om ulønnet praktik.
Om du er en mester på skakbrættet eller blot kan spille lidt er ikke vigtigt, men som praktikant får du rigeligt brug for sine strategiske og kommunikative evner, når man skal forsøge at få Christine Antorini til at drømme om skoleskak, formidle historier om børn, unge og læring og i arbejdet med fundraising.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er alt efter om du søger i København eller Aarhus, hhv.
Dansk Skoleskaks Landskontor, Brolæggerstræde 6, kld. 1211 København K.
Dansk Skoleskaks Aarhus afd., Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2, 8210 Aarhus V.
Ansøgningsfristen er den 1. december, men ansøg gerne før, da vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål kontakt venligst: Mai Tødsø Jensen på mail: mai@skoleskak.dk eller tlf: 2872 7660.
De konkrete praktikopslag findes også på skoleskak.dk/job og på alle universiteternes hjemmesider.
I foråret 2012 udbydes følgende praktikstillinger:
- Fundraising
- Organisationsudvikling
- Politisk kommunikation og interessevaretagelse
- Presse og PR
- Internationalt arbejde
Alle kan hjælpe…
Har du ikke mulighed for at komme i praktik, men vil gerne hjælpe til i skoleskakken, kan du se en oversigt over frivillige job i vores frivillige jobopslag, som du også finder via skoleskak.dk/job.