Dansk Skoleskak | Skoleskakdag i Haderslev
26377
post-template-default,single,single-post,postid-26377,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Skoleskakdag i Haderslev

Skoleskakdag i Haderslev

I sidste uge var et par hundrede friske skoleskakelever samlet i Haderslev til en fælles kommunal skoleskakdag.

Det var Kommunens 2.-4. klasser, der var samlet til denne første kommunale skoleskakdag. Eleverne fik fortællingen om skakspillets historie, og de fik lært både brikkernes gang samt skakspillets dyder. I skoleskak skal man nemlig være stille, når man spiller – det kaldes på mange skoler skakro. Og da eleverne også skal lære at vente på andre samt kunne være både en god vinder og en god taber, er det der kaldes god skakopførsel også god skoleopførsel.

Den fælleskommunale skoleskakdag er blevet til med initiativ fra matematikkonsulent, Majbritt Wind.

- Det er utroligt udviklende for børnene at spille skak. De udvikler deres evne til at koncentrere sig og regne. De lærer samarbejde, respekt og god opførsel. Og så synes de samtidig at det er super spændende, fortæller hun.

Dagens vandrepokal gik til den skole, hvor eleverne var bedst til at huske på at spille efter skakspillets dyder.

I Haderslev Kommune er 11 skoler medlem af Dansk Skoleskak. Klik dig videre og læs mere herunder.

Katrine Winther Nielsen
katrine@skoleskak.dk