Skoleskakblad ligger klar

Skoleskakblad ligger klar

Sæsonens fjerde skoleskakblad er nu klar. I det dugfriske blad kan du læse mere om Dansk Skoleskaks vokseværk og skoleskakkens nye lokaler i Brolæggerstrædet i København.

Bladet indeholder også en uddybende reportage om det bedste danske resultat i mange år til individuelt NM i Oslo samt et spændende parti fra netop NM, hvor Kristian Seegert viser vejen ved at besejre sin norske modstander.

Du kan ligeledes læse mere om Dansk Skoleskaks nyeste projekt ‘Skolernes Skakdag’, der involverede over 1200 børn og unge fordelt på 11 skoler i det syd- og sønderjyske. Som navnet afslører, er der tale om en pendant til det lidt mere kendte arrangement ”Skolernes Motionsdag”.

Der er også i dette blad, du finder invitationer til henholdsvis Familieskaklejren på Christianslyst i dagene 6.-8. maj (seneste tilmelding er den 1. april – så skynd dig!) og Tjele Sommerlejr fra den 26. juni til den 3. juli. Endelig indeholder skoleskakbladet de velkendte konkurrencer og sidste blads løsninger.

Rigtig god læselyst..

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat