Fed uddannelse i Odense!

Fed uddannelse i Odense!

Der var lagt op til både undervisning, sparring og masser af skoleskak, da Dansk Skoleskak, mandag og tirsdag, afholdt Skoleskaklærer-uddannelse på Ungdomsringen i Odense.

Deltagerne var alle imponerede over den pædagogiske tilgang, som undervisningen gav til skakspillet. Kombinationen af teori og praksis var med til at variere uddannelsen og læringsværktøjerne som “Bondeskak” og “De tapre riddere” imponerede meget. Huske en stilling med 2 min. og derefter rekonstruere den, var også med til at udfordre hjernecellerne. De mere aktive turneringsformer, såsom ”Arm & hjerne skak” og ”Frem i bussen skak” faldt også i god jord hos deltagerne.

Flere af deltagerne fortalte at de glæder sig rigtig meget til at afprøve den nye pædagogiske tilgang til skakspillet, som de skal undervise børnene i, på deres skoler. Fra undervisernes side er man overbevist om at der nu er blevet uddannet endnu en ny flok super gode skoleskaklærere!

Der er stadig få ledige pladser på efterårets uddannelser. Se mere på www.skoleskak.dk/uddannelse herunder en anmeldelse af skoleskaklærer-uddannelsen, eller book en uddannelsesplads direkte via www.skakshoppen.dk – klik under ’uddannelser’.

Flere oplysninger hos:

Tine Kamper Holbøll
Tlf.: 2425 5344, tine@skoleskak.dk

[nggallery id=32]

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat