25 aug 2016 Skoleskak som fag i Horsens
Hverdagen for eleverne i 1.-3. klasse på Horsens Byskoles tre afdelinger byder fremover på skoleskak imellem dansk- og matematiktimerne.
Særligt én lærer har været drivkraften for at få skoleskak på skemaet. Peter Santa Sørensen startede for 4 år siden med at integrere skoleskak i specialklasserne. Som forsøg valgte Peter Santa Sørensen at teste spillets effekt på en 10. klasse for elever med indlæringsvanskeligheder. Til hans store begejstring fandt eleverne ro og koncentration til at rykke brikkerne på det sort/hvide bræt.
Peter Santa Sørensen fortæller: “Fem minutter inde i timen sad eleverne helt stille og var fordybet i spillet, og de kunne holde koncentrationen i meget længere tid end normalt. Jeg var meget overrasket, for nogle af eleverne var på det stadie, hvor de vendte bogstaverne forkert, når de skulle skrive deres navne”
Læs eller genlæs eller artiklen på Horsens Folkeblad.
Horsens Byskole har været medlem af Dansk Skoleskak siden 2013. De har deltaget i Skolernes Skakdag siden 2014 og i 2015 deltog de i Landsfinalen.
Læs meget mere om Dansk Skoleskak, vores projekter og skoleskak som forebyggende specialundervisning
Spørgsmål? Kontakt laer@skoleskak.dk / 3049 0580.