Skoleskaksæson i fuld gang!

Skoleskaksæson i fuld gang!

Mens efterårsferien er i fuld gang for landets folkeskoleelever, varmer Dansk Skoleskak og de mange skoleskakledere landet over op til for alvor, at skyde endnu en sæson med masser af skoleskak arrangementer i gang. Mange skoler har allerede skudt sæsonen i gang inden efterårsferien, og endnu flere vil følge trop fra på mandag!

D. 26. og 27. november afholdes DM i skoleskak på Abildgårdskolen, her vil over 300 unge i alderens 6-20 år, forældre og lokale frivillige deltage når Danmarks skrappeste skoleskakspillere skal findes. Alle bliver budt velkommen af Danmarks stærkeste skakspillere, der spiller simultantskak med optil 30 skoleskakspillere ad gangen.

Skoleskaksæsonen byder desuden på et gensyn med Skolernes Skakdag d. 10. februar 2012, hvor over 5000 børn og unge fra 0.-9. klasse dyster på tanker og ideer. På dagen sættes der fokus på kreativitet, koncentration, læring og fordybelse – og alle eleverne får præmier og diplomer for deres deltagelse.

Følg med i Dansk Skoleskaks aktiviteter her skoleskak.dk/kalender

Vi glæder os til en ny og spændende sæson!

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat