Skoleskak – også på ferien

Skoleskak – også på ferien

Gigantskak_Aalborg_lufthavnDen første uge af sommerferien har budt på ustadigt vejr, og det har fået mange til at bestille en flyvetur sydpå.

Men ventetiden i lufthavnen kan være lang. Det har Aalborg Lufthavn gjort noget ved og købt et gigantskakspil. Nu kan de rejsende tage sig en kamp på idéer med hele familien, før de hopper på flyveren.

Det gjorde Maja og Simone Moltsen fra Aalborg, da de udfordrede faderen, Lars, til en kamp på idéer, mens de ventede på deres fly – se billedet til højre.

Det var en god og sjov dyst. Specielt Maja har øvet sig hele foråret – hun går på Herningvej Skole i Aalborg Øst, der er med i The Right Move-projektet og desuden dobbelte Aalborg Øst-mestre i skoleskak. Til efteråret starter Simone også på Herningvej Skole.

Gigantskaksættet har Aalborg Lufthavn købt i Skakshoppen, hvorfra al overskud går til at styrke børn og unges udvikling via skoleskak.

Har du også en historie om skoleskak på jeres ferie? Tip os på tudvad@skoleskak.dk.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat