20 okt 2011 Skoleskak med store brikker!
Fredag indvies to nye gadeskakspil med store brikker på Frederiksberg. I den anledning inviteres alle skoleskakspillere og skakinteresserede til skakevent i morgen d. 21. oktober kl. 14.30-15.30 på Kejserinde Dagmars Plads, Falkonér Alle (lige overfor Frederiksberg Centret).
Et hold af Frederiksbergs stærkeste voksne skakspillere, med Dan Andersen i spidsen, har udfordret skoleskakspillere fra Frederiksberg Skoleskakklub til en dyst med de store brikker – kom og se hvem der vinder!
Foruden indvielsen af gadeskakspillet med store brikker, er der mulighed for at løse skakopgaver, hvor man kan vinde små præmier! Gadeskakspillet er etableret af Frederiksberg Kommune på opfordring fra Frederiksberg Skakforening og Frederiksberg Skoleskak. Læs mere om Frederiksberg Skoleskak her.
Alle er velkomne til at møde op og se opvisningspartiet mellem de voksne skakspillere og skoleskakeleverne, og alle kan være med til at løse skakopgaverne.