Skolesekretærer og skoleskak

Skolesekretærer og skoleskak

Mandag den 29. oktober deltog Dansk Skoleskak i Skolesekretærernes Årsmøde på Nyborg Strand Hotel.  Mange skolesekretærer fandt vejen forbi skoleskakkens stand og fik en snak om skoleskak, læring, koncentration mv. Især Skolernes Skakdag, der afholdes fredag den 8. februar 2013 på skoler i Jylland og på Fyn, var på dagsordenen på skoleskakkens stand i år.

Flere var også nysgerrige for at prøve på egen krop at dyste på tanker og ideer og slog sig ned ved skakbrættet. Det blev til flere sjove og hyggelige skakkampe for skolesekretærerne.

74 deltog i konkurrencen om at vinde et Skolernes Skakdag skaksæt. Se www.skakshoppen.dk. Den heldige vinder, der svarede rigtig på 5 skarpe spørgsmål, blev Gitte Boelskifte fra Sæby Skole i Nordjylland. Tillykke til Gitte!

Mai Tødsø Jensen
mai@skoleskak.dk