22 jan 2014 Skolernes Skakdags pakkekontor
I disse dage er Dansk Skoleskaks landskontor i Brolæggerstræde ved at forvandle sig til pakkekontor for Skolernes Skakdag. Skolemælks skakmaterialer med brætter, skakbrik klistermærker og lærervejledninger står klar sammen med Politikens Skolernes Skakdags aviser, foldere med skakreglerne og plakater.
Nu venter vi bare på de flotte Skolernes Skakdags diplomer og en masse papkasser – og så skal der pakkes diplomer og materialer til 20.000 elever på over 175 skoler.
Har du ikke fået bestilt materialer og registreret, hvor mange elever der deltager på Skolernes Skakdag hos jer? Så er det sidste udkald i dag – i morgen begynder vi pakningen.
Registrer deltagende elever og jeres materialebestilling her.
Har du glemt skolens brugernavn og adgangskode kan du få den sendt ved at indtaste din e-mail her.