Skolernes Skakdag på 3 timer

Skolernes Skakdag på 3 timer

DSC_6300Skolernes Skakdag er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag. Den afholdes fredag i uge 6 på skoler landet over. I 2017 afholdes dagen 10. februar. Alle kan være med – uanset alder, køn og kendskab til skakspillet.

På Skolernes Skakdag træner eleverne sig i at holde fokus, koncentration og i at tænke fremad under mottoet: “Det skal være sjovt at blive klogere!”.

På dagen får din skole:

  • Diplomer, foldere med skakregler og særlige Politiken-aviser til alle elever
  • 3,5 timers aktivitetslederkursus  for op til 4 lærere/pædagoger (valgfrit)
  • Adgang til Landsfinalen i marts (valgfrit)
  • Hjælp til at forankre skoleskak hos jer (valgfrit)

Hvordan arrangeres dagen?
Vi har lavet tre guides til, hvordan I kan afholde Skolernes Skakdag på jeres skole. Hvis din skole aldrig har været med før, kan I med fordel starte ud med den lette begynder-model.

oevet_bØvet
Måske har du været med før, eller måske er du og dine kollegaer kommet så godt i gang med skoleskak på jeres skole, at I har mod på at arrangere dagen for lidt flere elever. Læs også gerne første del af vores guide til Skolernes Skakdag for begyndere.

Dagen startes med velkomst og kort information om, hvordan aktiviterne skal forløbe. Fortæl herefter den spændende historie om skakspillets oprindelse, og begynd med en repetition af brikkernes gang (bonde + løber + tårn).

Efterfulgt af to spil ‘de tapre riddere’ (bønder + løber + tårn) kan du roligt gå videre med at introducere springeren. Efter to spil med bønder, løbere og tårne er dine elever klar til at tage fat på både konge og dronning. Nu er I klar til at spille en runde ‘Actionskak’ med alle brikker.

Afslut med uddeling af præmier, diplomer og fotos. Måske har I også kontaktet lokalpressen og sørget for billeder til jeres hjemmeside.

Denne model afholdes fx for flere årgange, køres over flere forløb af 90 minutter med 2-3 aktivitetsledere, og I deltager måske med 2-3 hold til Landsfinalen i marts. De eneste materialer I skal bruge, er skakspil. Lav evt. også en PLAY!-zone hvor eleverne øver sig på tablet eller mobil, på play.skoleskak.dk.

I næste uge giver vi en guide til de erfarne, der har været med på Skolernes Skakdag flere gange.

Find inspiration til læringaktiviteter som både actionskak og bondeskak m.m. eller øv brikkernes gang på PLAY!

Læs mere om Skolernes Skakdag, se tilmeldte skoler eller tilmeld din egen skole.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat