
03 jan 2020 SKOLERNES SKAKDAG 2020
VI TÆLLER NED TIL ÅRETS STORE BEGIVENHEDER
Her på årets tredje dag glæder vi os til alle de spændende arrangementer, der venter rundt om hjørnet. Dansk Skoleskak fylder rundt i år, nærmere bestemt 60 år, og det skal fejres.
Fest og farver skal der også til, når vi fejrer Skolernes Skakdags 10-årsjubilæum i februar. Vi er i fuld gang med at planlægge den officielle åbning, og inden længe kan vi løfte sløret for, hvad der skal ske.
Har I ikke fået meldt jer til? Så kan I lige nå det. Vi har forlænget tilmeldingen en smule, så skynd jer, hvis I skal være med til årets festligste fredag, nemlig fredag d. 7. februar (før vinterferien).
Tilmeld jer via Mit Skoleskak, og følg med i kalenderen, som løbende opdateres med begivenheder og jubilæumsarrangementer.
Vi glæder os til et forrygende jubilæumsår!