06 jul 2016 Sjov læring for de mindste
Den store skakfest er en spændende historie om kongen, vismanden, skakspillets oprindelse, og en magisk skakverden med Børnehaven Borgen, Skolen Kongeriget og de sjove skakbrikbørn.
I bogen møder man den modige bonde Bo, turbo-tårnet Torben, den listige løber Lis, den hoppende springer Signe, den stærke dronning Dorte og den vigtige konge Kim.
Den store skakfest er både magiske historier om et af verdens ældste spil i et fortryllende skakunivers og interaktiv læring om bønder, konger og alle de andre spændende skakbrikker.
Den store skakfest kan bruges som højtlæsningsbog, hvor børnene lærer om skakspillets magiske univers uden skakbræt og -brikker eller som en del af Dansk Skoleskaks undervisningsmateriale for førskolebørn, der også består af en undervisningsbog, et opgavehæfte og et vendespil.
Bestil ‘Den store Skakfest’ på Skakshoppen.dk, læs mere om projektet før-skoleskak eller download vendespil med skakbrikker.
Spørgsmål? Kontakt laer@skoleskak.dk / 3049 0580.