Sahl i efterårsferien

Sahl i efterårsferien

Mandag den 16. oktober til fredag den 20. oktober indbyder Aarhus Skoleskak for 44. gang til landets hyggeligste skoleskak-lejr i efterårsferien på feriekolonien Sahl beliggende ved Vinderup i det gamle Ringkøbing amt.

På lejren er der plads til 48 deltagere i alderen 8-18 år, der som sædvanlig vil blive styret af en flok erfarne ledere. Lejren vil byde på daglige skaklektioner i grupper efter spillestyrke, lejrturnering, simultan, lynskak, rundbold, fodbold, bordtennis og meget, meget mere. Igen i år vil der være pigeværelse på lejren.

Prisen for en kanon uges oplevelser er 1.100 kr. Med i prisen er bustransport Århus-Sahl  t/r. Transport til Århus betaler man dog selv.

Sammen med tilmelding skal de 1.100 kr. indbetales på reg.nr.: 2375 kontonr.: 0746 888 155 eller på Mobilepay: 20 83 75 84. Husk angivelse af navn.

Traditionen tro besættes pladserne hurtigt, så skynd dig, hvis du vil være helt sikker på en plads.

Spørgsmål? Kontakt Lisa Havshøj, lisa@skoleskak.dk / 2083 7584.

Tags:
Katrine Winther Nielsen
katrine@skoleskak.dk