Sådan afholdes Skolernes Skakdag

Sådan afholdes Skolernes Skakdag

lf4Skolernes Skakdag er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag. Den afholdes fredag i uge 6 på skoler landet over. I 2017 afholdes dagen 10. februar. Alle kan være med – uanset alder, køn og kendskab til skakspillet.

På Skolernes Skakdag træner eleverne sig i at holde fokus, koncentration og i at tænke fremad under mottoet: “Det skal være sjovt at blive klogere!”.

På dagen får din skole:

  • Diplomer, foldere med skakregler og særlige Politiken-aviser til alle elever
  • 3,5 timers aktivitetslederkursus  for op til 4 lærere/pædagoger (valgfrit)
  • Adgang til Landsfinalen i marts (valgfrit)
  • Hjælp til at forankre skoleskak hos jer (valgfrit)

Hvordan arrangeres dagen?
Vi har lavet tre guides til, hvordan I kan afholde Skolernes Skakdag på jeres skole. Hvis din skole aldrig har været med før, kan I med fordel starte ud med den lette begynder-model.

begynder_aBegynder
Hvis det er første gang din skole er med på Skolernes Skakdag, får du her et forslag til, hvordan dagen kan stykkes sammen hos jer.

Dagen startes med velkomst og kort information om, hvordan aktiviterne skal forløbe. Fortæl herefter den spændende historie om skakspillets oprindelse, og begynd med at introducere bondens gang.

Efterfulgt af to spil bondeskak kan du roligt gå videre med at introducere løberen og tårnet. Med et spil ‘de tapre riddere’ er dine elever nu blevet introduceret til, at spille med både bønder, løbere og tårne.

Fortsæt med introduktion til resten af brikkerne, og så er I klar til ‘Actionskak’ med alle brikkerne. Afslut med uddeling af præmier, diplomer og fotos.

Denne model afholdes for enkelte klasser, varer ca. 90 minutter og de eneste materialer du skal bruge, er skakspil.

De næste uger giver vi guides til både de øvede og erfarne, der har været med på Skolernes Skakdag flere gange.

Find inspiration til læringaktiviteter som både actionskak og bondeskak m.m. eller øv brikkernes gang på PLAY!

Læs mere om Skolernes Skakdag, se tilmeldte skoler eller tilmeld din egen skole.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.

 

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat