Rokade før ballade

Rokade før ballade

Der er fuld knald på på skoleskaklærer-uddannelsen!Skoleskaklærer-uddannelsen i København er i fuld gang. De 18 kursister er blevet introduceret grundigt til skakreglerne, herunder hvordan man med en rokade, før der bliver ballade, kommer i sikkerhed med kongen. Fredag, på kursets anden dag, vil deltagerne stifte bekendskab med skaknotation samt en masse om skoleskak og matematik.

En af deltagerne, Jesper Møller fra Nykøbing Falster Realskole, startede med at arrangere frikvartersskak på sin skole i januar. Han udtaler:

Skoleskak i frikvartererne har været et tilløbsstykke for eleverne med op til 50 elever i hvert frikvarter. Det sociale aspekt i skoleskakken er vigtigt, da eleverne mødes på tværs af klasserne”.

Nu håber Jesper at lære mere om, hvordan man aktivt bruger skoleskak, hvorfor han deltager på kurset. Det er planen, at der efter sommerferien skal udbydes skoleskak som valgfag på Nykøbing Falster Realskole.

Læs mere om skoleskaklærer-uddannelserne eller kontakt uddannelse@skoleskak.dk for spørgsmål, kommentarer mv.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat