Bliv en del af pressegruppen

Bliv en del af pressegruppen

Vil du gerne arbejde med PR og presse? Kan du skrive, så det fænger? Kan du formidle det gode budskab, at skoleskak gør en stor forskel for unges indlæringsevner og udvikler Danmarks hjerneråstof?

Så er det dig, vi har brug for til vores pressegruppe. I pressegruppen vil du få mulighed for, at prøve kræfter med journalistisk arbejde i et team, hvor der vil blive fokuseret på research, interviews og artikelskrivning.

Bliver du en del af pressegruppen, så vil der altid være sparring og feedback på din indsats.

Om dig
Du behøver ikke at have nogen viden om (skole)skak. Vi er derimod interesserede i at høre fra alle med entusiasme og interesse i at formidle budskaber.

Du bliver en del af vores presse/kommunikationsgruppe, hvor du får rig mulighed for sparring og idéudvikling. Du kan enten bruge en time en gang om ugen eller rykke igennem et par gange om året.

Så kunne du tænke dig at udvikle dine skriftlige evner med skoleskakken som omdrejningspunkt, så send en e-mail til daniel@skoleskak.dk.

Vores 1. Informationsmøde finder sted d. 30. november 2010 i København, men det vil hele tiden være muligt at blive en del af pressegruppen.

Dagsorden

  1. Oplæg om organisationen Dansk Skoleskak.
  2. Præsentation & forventninger.
  3. Aktuelle projekter.
  4. Middag
  5. Ideer & forslag til projekterne mm.

Kontakt os for nærmere information.

Vi ser frem til at høre fra dig!

BEMÆRK…

Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde..

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat