Pige DM – dag 1

Pige DM – dag 1

I dag blev det 26. pige-DM skudt i gang på Nykøbing Falster!
I denne weekend huser Nordbyskolen 31 dygtige pigeskakspillere, som alle konkurrerer om én og samme ting: titlen som Danmarksmester – og i de ældste grupper er der desuden også chance for, at få kvalificeret sig til de Nordiske Mesterskaber i pigeskak i Stockholm.

Dagen startede friskt ud med en hjertelig velkomst til både deltagere, forældre og frivillige medhjælpere, hvorefter partierne begyndte, og ellers bare kørte derud af. Der bliver spillet 30 min. i alle grupper, og det var ikke kun de store piger der brugte deres tid, faktisk kom nogen af pigerne i F-gruppen i ekstrem meget tidsnød!

I A-gruppen er der kun 3 deltagere – Emilie Ellegaard, Louise Højen og Julie Wael – så det blev besluttet at denne gruppe tager en dobbelt runde.
Indtil videre fører Emilie med 3 af 3 point, mens Louise ligger tæt bagefter med 2 af 2.

B og C-gruppen blev slået sammen da der kun var 4 i den ene og 3 i den anden gruppe. I B-gruppen ligger både Lisa Havshøj og Amalie Lindestrøm i spidsen med 3½ af 4.
C-gruppen føres i øjeblikket af Thea Nicolajsen med 3 af 4 point, men Metteline Ibsen, 2 af 4, og Sif Linde, ½ af 4, ligger lige efter.

I D-gruppen har Emilie Skytte fuldt hus, 4 af 4! Men Freja Vangsgaard og Ellen Kakulidis er lige i hælene på hende med 3 af 4.

I E-gruppen fører den forsvarende Danmarksmester Mette Ellegaard med 4 af 4! Men hun er ikke helt alene oppe i toppen, da Katrine Fyhn og Mia Gammeltoft begge følger med, med deres 3 af 4 point.

I F-gruppen kan mange ting endnu nå at ske, da både Liv Christoffersen og Sofie Rasbak begge fører gruppen med 4 af 4!

Første dag har nu nået sin ende, men pigerne fortsætter allerede kampene på de sort-hvid ternede slagmarker i morgen kl. 9

.

Tags:
Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat