Optaktsstævne i Aarhus Kredsen

Optaktsstævne i Aarhus Kredsen

Torsdag den 23. august er der optaktsstævne i Aarhus Kredsen fra kl. 16:00 – 19:00 i Storcenter Nord, Finlandsgade 17 i Aarhus Nord.

En ny skoleskaksæson står for døren, og i Aarhus varmes der traditionen tro op med et stævne for kredsens skrappeste spillere i Storcenter Nords flotte rammer. Optaktsstævnet har været en fast bestanddel af kredsens aktivitetskalender i en længere årrække, og det er fjerde år i træk, at turneringen finder sted i Storcenteret ved Paludan-Müllers Vej.

Deltagerne ved stævnet er de skoleskakspillere, der klarede sig bedst i sidste sæsons Grand Prix Cyklus, og interesserede får således mulighed for at se mange af kredsens dygtigste skoleskakspillere i aktion.

Der dystes mellem de fire bedste i hver GP-gruppe (B, C, D, E og Pigegruppen), og slagenes gang kan følges i glasfoyeren ved hovedindgangen.

Kalenderen for Aarhus Kredsens mange aktiviteter i sæsonen 2012 – 2013 kan ses her, og interesserede opfordres til at kikke forbi Storcenter Nord, hvor man kan udover at følge de spændende skakpartier kan få en snak med ledere fra Aarhus Kredsen og Dansk Skoleskak.

Mikkel Norgaard
mikkel@skoleskak.dk


Live Chat