Opstart af skoleskakklub på Samsø!

Opstart af skoleskakklub på Samsø!

I går d. 5. januar startede Onsbjerg Lilleskole deres skoleskakklub op, og det var noget af et tilløbsstykke ifølge Niels Højskov, der er lærer på skolen og en del af skoleskakklubben. Overvældende mange børn var mødt op for at dygtiggøre sig, hygge sig og spille skoleskak med vennerne. Der går 48 elever på Onsbjerg Lilleskole, hvoraf hele 24 var mødt op til skoleskakklubben, som næste gang bliver flyttet til større lokaler så der er mere plads til at folde skoleskakken ud.

Onsbjerg Lilleskole er en af de to skoler på Samsø, der er en del af Dansk Skoleskaks 3-årige projekt ‘Skoleskak på Ø-skoler’, hvor Dansk Skoleskak i samarbejde med ø-skolerne vil udvikle en bæredygtig model for skoleskak på netop ø-skoler. Læs mere om projektet her.

Se billederne fra opstarten af Onsbjerg Lilleskoles herunder.

[nggallery id=60]

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk