Officielle besøg

Officielle besøg

Her fra morgenstunden er 13.500 skoleelever gået i gang med at rykke konger, bønder og springere rundt på skakbrættets 64 sort-hvide felter. 110 skoler i Jylland og på Fyn bruger den sidste dag før vinterferien på at sætte skoleskak på skemaet, og det er ikke kun elever og lærere, som præsenteres for det kongelige spil. På skoler i Viborg, Varde, Odense, Herning, Aalborg og Århus vil repræsentanter fra kommunerne være til stede for at følge dysterne på skakbrættet.

På Bøgeskovskolen i Bjerringbro blev dagen sat i gang af Karen Marie Schytter, leder for Undervisningsafdelingen i Viborg kommune. Karen Marie holdt tale for 134 elever 1.-6. klasser der glædede sig til at rykke bønderne på brættet.

På Årre skole i Varde er Søren Laulund fra Udvalget for Børn og Undervisning i Varde kommune på besøg. Han kigger med, mens 136 elever fejrer Skolernes Skakdag på skolen.

På Dalumskolen i Odense er der besøg fra Folketinget. Her står Troels Ravn, Uddannelsesordfører for Socialdemokratiet for den officielle åbning af Skolernes Skakdag.

Senere i dag får også Hodsager skole i Herning besøg, her er det Pædagogisk Konsulent Thomas Binderup, der kommer for at dele medaljer ud til eleverne.

På Tornhøjskolen i Aalborg kigger Jens Bak Rasmussen fra Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg kommune med, når 356 elever dyster på brættet inden han senere overrækker medaljer til alle. Med det er ikke kun kommunen Tornhøjskolen har besøg af, skoleskakkens maskot Duffy har også fundet vej til skolen!

På Sabro Korsvejen skole i Århus kommune er det Thomas Trønning, Konsulent i Pædagogik og Integration der er på besøg. Thomas kender i forvejen godt til skoleskakken, og vil følge elevernes kamp med bl.a. bondeskak inden han hjælper med medaljeoverrækkelsen.

Følg Skolernes Skakdag og skoleskakken på facebook.com/skoleskak.

Se billeder fra skolerne på www.skolernesskakdag.dk.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat