21 jan 2014 Nyt Skoleskakblad på gaden
Det nye skoleskakblad er nu udsendt med posten til alle skoleskakledere i medlemsskoler og klubber, så det kan deles ud til alle skoleskakspillerne.
Foruden konkurrencer og opgaver indeholder bladet en fyldig reportage fra DM i skoleskak i Odense i november.
Der er også en artikel af Dansk Skoleskaks pædagogiske vejleder Mads Bilde om, hvornår og hvordan skoleskaklederne skal og kan sikre, at der er rimelig ro i forbindelse med undervisningen. Endelig lægges der op til årets store begivenhed Skolernes Skakdag fredag den 7. februar og den efterfølgende Landsfinale i Billund fredag den 21. marts.
Skolernes Skakdag vil blive grundigt refereret i tekst og billeder i næste nummer af skoleskakbladet, som udkommer 15. marts.
Du kan læse mere om bladet på www.skoleskak.dk/blad.