NYT NUMMER AF MAGASINET SKOLESKAK

NYT NUMMER AF MAGASINET SKOLESKAK

ÅRETS FØRSTE MAGASIN ER PÅ GADEN

I disse dage lander det spritnye nummer af Magasinet Skoleskak på medlemsskoler i hele landet. Vi skal høre om den skøre Bobby Fischer, tidligere dobbelt verdensmester og lidt af en krukke. Undervejs snuser vi både til lidt verdenshistorie og gennemgår geniale partier.

Tilbage i nutiden skal vi høre om det nyligt afholdte VM, hvor vores allesammens Magnus Carlsen generobrede sin titel. Laurits på 11, Thor på 8 og Johannes på 7 år fortæller, hvorfor det var fedt at se VM, og hvorfor Carlsen er så cool.

Vanen tro er der også en konkurrence, og den heldige vinder får denne gang en ekstrapræmie, nemlig selveste Magnus Carlsens autograf.

Vi får en stemningsrapport fra DM og et par nyttige skakfacts, man kan blære sig med – ved du fx, hvad ‘remis’ betyder? Eller hvad med ‘pat’? Find ud af dét og meget mere i det nyeste nummer af Magasinet Skoleskak.

Er jeres skole endnu ikke medlem af Dansk Skoleskak? Kontakt os på 3049 0580 eller info@skoleskak.dk – vi sidder klar til at hjælpe og vejlede. Vil I ændre jeres medlemskab, kan I gøre det på Mit Skoleskak.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat