Nye uddannelser på vej

Nye uddannelser på vej

Mere end 100 lærere, pædagoger, skoleledere og skakentusiaster har allerede deltaget på skoleskaklærer-uddannelsen, og i 2011 tager uddannelsen for alvor fart. Dansk Skoleskak tilbyder fra i år skoleskaklærer-uddannelsen i seks forskellige byer, og i tre af byerne er det første gang nogensinde, at det er muligt at deltage på uddannelsen. Den 5. og 6. april kan du således lære om skak som pædagogisk metode på UC Vest i Esbjerg, mens du i efteråret kan deltage på skoleskaklærer-uddannelsen på både Sydsjælland og på Fyn. Den 12. og 13. september tilbydes uddannelsen i Vordingborg, mens det den 19. og 20. september er Ungdomsringen i Odense, der ligger hus til den nyoprettede uddannelse.

Som i 2010 er det desuden stadig muligt at deltage på uddannelsen i Århus, den 28/2 og 7/3 eller 19/9 og 26/9, samt i København den 28/1 og 4/2 eller 16/9 og 23/9. Desuden er det endnu engang muligt at komme med på uddannelsen på Mors, når vi den 31/1 og 7/2 tilbyder endnu en omgang skoleskakudfordringer på Støberiet i Nykøbing Mors. Læs mere om uddannelsen her og meld dig ind her..

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk