Nye ledertalenter står på spring

Nye ledertalenter står på spring

I denne weekend afholder Dansk Skoleskak Hjælpetrænerkursus på Balle Musik- og Idrætsefterskole i Bredsten ved Vejle. Over to dage vil 15 deltagere i alderen 12-16 år få gode råd til, hvordan de kan blive gode skoleskakledere. Nogle af deltagerne fungerer allerede som hjælpetrænere i deres skoleskakklubber, hvor de står for undervisningen sammen med voksne ledere. Det har mange fordele at benytte de unge hjælpetrænere, som giver mulighed for at inddele eleverne og få andre øjne til at komme med idéer – og så har de unge ofte et rigtig godt forhold til eleverne!

Weekenden vil byde på undervisning i en hyggelig atmosfære, der vil være en masse kreative skakformer, idéudveksling, præsentationer og der bliver nok også tid til en fodboldkamp undervejs.

Det er ottende år i træk, at Dansk Skoleskak afholder Hjælpetrænerkursus. Om to uger gentages succesen i Sorø, hvor der er Hjælpetrænerkursus den 22.-23. september. Se invitationen her.

Har du lyst til at være med? Skynd dig at sende en tilmelding til uddannelsesansvarlig Morten Olstrup, morten@skoleskak.dk eller læs mere på www.skoleskak.dk/uddannelse.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat