Ny minister – velkommen

Ny minister – velkommen

Dansk Skoleskak laver projekter med forskellige ministerier. Det primære ministerium er Undervisningsministeriet, der i dag fik både ny minister og skiftede navn.

Christine Antorini (S) har overtaget ansvaret efter Troels Lund Poulsen (V). Dansk Skoleskak takker Troels Lund Poulsen for samarbejdet, og den lydhørhed han har haft over for ideen om skoleskak som en metode til at hjælpe børn og unge til bedre læring og koncentration.

Vi ser frem til samarbejdet med Christine Antorini, som kender skoleskakken ganske godt. Christine Antorini holdt bl.a. tale ved Dansk Skoleskaks 50 års jubilæumsfest på Københavns Rådhus og kender desuden rapporten ‘Skoleskak som forebyggende specialundervisning’ ganske godt.

Det bliver spændende at følge politikken på skoleområdet. Velkommen til!

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat