05 mar 2012 Nordjysk Kredsmesterskab 2012
Torsdag den 1 marts blev der afholdt Nordjysk Kredsmesterskab for hold på Skørping Skole, hvor mere end 80 børn og unge fra seks skoler var samlet for at dyste om en flot vandrepokal og chancen for at komme med til DM for hold den 23-25 marts i Gislinge. Især eleverne på Skørping Skole havde set meget frem til denne dag, og de fem gæstende skoler, Terndrup, Gl. Hasseris, Havbakkeskolen, Jetsmark centralskole og Øster Hornum Børneunivers, blev modtaget af flotte hjemmelavede velkomstplakater i hovedindgangen.
Skoleskakstævnet blev afviklet i skoletiden fra 12-15, hvor der foruden fem runders skoleskak også var afsat tid til saft og frugt samt overrækkelse af medaljer til alle de skoleskakinteresserede elever, der deltog i stævnet. De seks deltagende skoler stillede tilsammen med 18 hold, hvoraf Skørping skole var flot repræsenteret med hele 8 hold. Skørping Skole indtog da også den førende skolestilling med hele 327 points og vandt dermed den flotte vandrepokal. Se den samlede skolestilling her.
Videre til DM i Gislinge den 23-25 marts
Skoleskakturneringen blev afviklet efter det sociale 3-points-system, hvor en sejr giver 3 point, remis giver 2, og en tabt kamp giver 1 points. 3 ud af 18 hold kvalificerede sig til DM for hold.
I Gruppe 64 var det de to hold Skørping 5 og Terndrup 2 der klarede sig bedst og nu har mulighed for at stille op I B-rækken til DM. Skørping 5 består af Asbjørn Kristensen, Christian Kold, Christian Salomonsen, og Silas Lux. Holdet scorede hele 58 ud af 60 mulige. Terndrup 2 scorede også flotte 53 points. Holdet består af Mathias Scheeres Jensen, Mikkel Kristiansen, Christian Ortmann, Stephan Balkhunas og Filip Struijk.
I Gruppe 32 blev det Skørping 1, der med deres 52 points nu har mulighed for at stille op i C-rækken til DM. Skørping 1 består af Rasmus Pedersen, Lasse Hold, Ulrik Kærgaard og Mads Jensen.
[nggallery id=77].