Nedtælling til SSD ’17

Nedtælling til SSD ’17

Nu går det snart løs, når 39.742 elever fordelt på 266 skoler i hele landet sætter sig til skakbrætterne, og deltager i Skolernes Skakdag 2017. Se alle tilmeldte skoler.

Dagen byder på læring på tværs af klassetrin, hvor eleverne øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad under mottoet; ”Det skal være sjovere at blive klogere!”.

Læs pressemeddelelsen: “Pokémon sat skakmat!” – Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) åbner Skolernes Skakdag den 10. februar 2017, når 39.742 elever på 266 skoler skifter bøgerne og Pokémon ud med skakbrikker, og sætter deltagerrekord på hjernegymnastikkens motionsdag.

Anni Matthiesen (V) åbner dagen
I år får Lindehøjskolen i Herlev fint besøg, når undervisningsordfører for Venstre, Anni Matthiesen besøger skolen.

Del og vind med #godkamp
På instagram/skoleskak kan du vinde et gigantskak mini til din klasse eller skole ved at bruge #godkamp på Skolernes Skakdag. Vinderen annonceres til Landsfinalen 24. marts i Magion, Grindsted.

Landsfinale i Magion, Grindsted
De 266 skoler, der deltager på Skolernes Skakdag, får adgang til årets Landsfinale fredag den 24. marts i Magion, Grindsted. Udover titlen som ’Årets Skakskole 2017’ er der præmier for 50.000 kroner og medaljer til alle.

Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og partnerne Spar Nord FondenPolitiken og Børnenes Hovedstad, Billund.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk/ 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat