06 mar 2013 Landsfinale forude
Der er snart kun en måned til, at den fedeste afslutning på Skolernes Skakdag, Landsfinalen løber af stablen. Landsfinalen er for alle, der var med i Skolernes Skakdag og forberedelserne er godt i gang hos både Dansk Skoleskak og i Børnenes Hovedstad, Billund, hvor landsfinalen afholdes. Også rundt om på Skolernes Skakdag skolerne forbereder man sig og holdene er ved at blive sat.
Dagen byder på en masse fede skakkampe, frisk skolemælk og lækre frugtstænger. Vores maskot Duffy vil også være der. Ikke nok med det, er vi er meget glade for at kunne offentliggøre at Mohamed Ali, der er kendt fra X-Factor og Dansk Melodi Grand Prix 2013 kommer og optræder til Landsfinalen!! Der er altså lagt op til et brag af en festdag. Du kan besøge Mohameds Facebook-profil via dette link.
Landsfinalen arrangeres af Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedstad med opbakning fra Skolemælk, Politiken og Spar Nord Fonden.
Vi har brug for frivillige til at være behjælpelige med at stå for praktiske ting på dagen. Så hvis du har lyst til at give en hånd med til den store Landsfinale og give en masse børn en fantastisk oplevelse, så skriv til Mads Jacobsen på mads@skoleskak.dk.
OBS! Efter aftale med Lalandia, hvor festlighederne kommer til at foregå, er det nu muligt for hver skole at stille med 1 eller flere hold á 8 elever. Hvor fedt er det ikke lige! Det er derfor muligt for endnu flere friske skoleskakspillere at komme med til den store Landsfinale i Lalandia, fredag d. 12. april 2013.
Tilmelding sker via linket HER.
Har man mistet brugernavn og adgangskode til skolernesskakdag.dk kan man skrive til projektkoordinator Mai Tødsø Jensen på mai@skoleskak.dk.
For yderligere informationer om Landsfinalen kontakt venligst skakdag@skoleskak.dk eller tlf.: 3049 0580.