Mit barn har svært ved at koncentrere sig i skolen – sådan kan du støtte

Mit barn har svært ved at koncentrere sig i skolen – sådan kan du støtte

Det kan være frustrerende som forælder at se sit barn have svært ved at sidde stille, følge med i undervisningen eller færdiggøre opgaver. For nogle børn bliver udfordringerne tydelige allerede i indskolingen, for andre viser de sig senere. Uanset alder kan koncentrationsbesvær påvirke både faglig udvikling, trivsel og selvværd.

HVORFOR MISTER BØRN KONCENTRATIONEN?

 

Årsagerne er mange:

  • Støj og uro i klassen
  • Overstimulering fra skærmbrug
  • Manglende struktur i undervisningen
  • Særlige behov, fx ADHD eller autisme

 

Når barnet mister fokus, går det ud over læring og motivation. I nogle tilfælde begynder barnet at tvivle på egne evner – og det kan skabe en negativ spiral.

SKOLESKAK – HJERNEGYMNASTIK, DER SKABER RO OG STRUKTUR

 

Skoleskak er meget mere end et brætspil. Det er hjernegymnastik kombineret med et trygt fællesskab, hvor børn kan øve planlægning, koncentration og tålmodighed – på tværs af alder, køn og kultur.

Skoleskak er et værktøj udviklet til at skabe struktur og ro i undervisningen. Når børn spiller skoleskak, træner de evner, de kan tage med sig direkte ind i skoledagen som: at holde fokus på én opgave ad gangen, tænke flere træk frem og vente på tur. Skakspillet bliver brudt ned i mindre dele, så det bliver let tilgængeligt for elever og nemt for undervisere at niveaujustere. Det gør det nemmere for eleverne at danne sig et overblik og lave strategier for sine træk, hvilket i rolige omgivelser er den perfekte opskrift på koncentrationstræning.

DOKUMENTERET EFFEKT – TAL DER TALER

 

Ifølge en undersøgelse blandt Dansk Skoleskaks medlemsskoler oplever skoler, der arbejder systematisk med skoleskak:

  • 37 % mere ro i klassen
  • 29 % færre konflikter
  • 30 % flere sociale relationer
  • Op til 20 % lavere fravær

 

Skoleskak hjælper også på matematikforståelsen. Under et studie fra Aarhus Universitet, viste det sig, at ved at indføre skoleskak i matematiktimen fast en gang om ugen, opnåede elever i gennemsnit resultater svarende til en tredjedel skoleårs ekstra undervisning – også for dem med lave faglige forudsætninger.

Læs mere omforskning og dokumentation af skoleskak her

SÅDAN KAN DU HJÆLPE SOM FORÆLDER

 

  • Skab faste rutiner for lektielæsning.
  • Begræns skærmtid lige før læringsaktiviteter.
  • Introducer meningsfulde, udfordrende aktiviteter som skoleskak.

 

Skoleskak er udbredt på over 550 af landets skoler. Du kan tjekke, om dit barns skole er medlem via Skoleskak.dk/kort.

Er dit barns skole ikke medlem? Bestil gratis infomateriale her og se, hvordan vi kan styrke dit barns trivsel og selvtillid.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat