Ledige pladser til familieskaklejren

Ledige pladser til familieskaklejren

tn_P1010753

Forældre til de skoleskakspillende børn fra projektet The Right Move i Randers var i går samlet til en forældreaften, hvor såvel en skoleskakrejse til Tyrkiet som familieskaklejr var på dagsordenen.

Det lykkedes at samle omtrent 20 forældre og børn til en informationsaften, hvor planerne for Tyrkietrejsen blev gennemgået og den økonomiske situation blev fremlagt. Herunder blev der delt lodsedler ud, som skal skaffe resten af den fornødne kapital til turen. Børnene sælger lodsedlerne i deres lokalområde i Randers og på gågaden og i storcenteret. Potentielt kan der tjenes 16.000 kr. på salg af lodsedler, hvilket vil sikre en lav egenbetaling – i øvrigt er salg af lodsedler en ide, som skoleskakspillerne selv fandt på.

Endelig var der Familieskaklejr 2013 på programmet, hvilket vakte stor interesse. Flere familier meldte sig til at deltage i Familieskaklejren, som finder sted d. 14-16. juni på Kursuscenter Christianslyst, Slesvig. Der er plads til 120 deltagere, og der er stadig plads at få, hvis man ønsker en hyggelig og sjov weekend med sine nærmeste.  Faciliteterne er optimale, og der er andet end skak på programmet til de, der ikke forstår sig på spillet.

Tilmelding til Familieskaklejren skal ske til Bernie Pedersen på bernie@skoleskak.dk eller 2172 4263 hurtigst muligt.

Læs indbydelsen til Familieskaklejr her.

 

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat