29 okt 2012 Langeland Mesterskabet i skoleskak
Fredag den 26. oktober blev der dystet om guld og pladser ved DM i skoleskak, da Ørstedskolen inviterede til kommunemesterskab i skoleskak. 0.-9. klasse var repræsenteret, da 76 elever fra Magleby Friskole, Humble Skole og værtsskolen Ørstedskolen dystede gennem 5 runder for at blive kommunemestre.
Inden mesterskabet blev skudt i gang hjalp 5. årgang fra Ørstedskolen med at stille bræt og brikker klar til kamp. Kl. 10 sad eleverne klar ved brættet. Men selv om mange af eleverne var rigtig habile skoleskakspillere, blev reglerne genopfrisket inden der for alvor blev sat gang i mesterskabet. Der blev både sat skak mat, spillet remis og vundet på point på brættet i de 12 grupper, og humøret var højt hele vejen igennem.
Som kommunemesterskab gav mesterskabet kvalifikation til Individuelt DM for minimum én deltager pr. årgang, så en del af eleverne kvalificerede sig i fredags til DM i skoleskak, der spilles den 24.-25. november i Odense. Bedste spiller i hver årgang går videre, så da der i gruppe 2000 var ligestilling ved 14 point måtte de to vindere ud i en omkamp om kvalifikationen til DM. Her blev det Henrik fra Ørstedskolen, der løb med kvalifikationen. Både Magleby Friskole og Humble Skole kom også hjem med flotte kvalifikationer til DM – så Langeland har mulighed for at være repræsenteret med hele 3 skoler ved DM i Odense!
Udover kampen i de forskellige grupper dystede skolerne mod hinanden i skolekonkurrencen om den store vandrepokal. Her var det Ørstedskolen der løb med sejren og pokalen, i det de samlede hele 307 point under mesterskabet. Magleby Friskole kom på en flot anden plads med 154 point, mens Humble Skole fulgte lige efter på en tredje plads med 110 point. Der vil uden tvivl være kamp om pokalen igen næste år, når vinderen af Langelands skolekonkurrence skal kåres på ny!
Alle deltagerne fik medaljer på dagen, mens gruppevinderne vandt en flot guldpokal. Fyns Skoleskak havde ligeledes doneret præmier i form af kuglepenne og skoleskak reflekser som blev overrakt sammen med invitationer til Fyns Kredsens Kredsmesterskabet og Individuelt Fynsmesterskab for Piger.
Magleby Friskole, Humble Skole og Ørstedskolen er alle med i projektet ‘Skoleskak på Ø-skoler’, hvor Dansk Skoleskak, i samarbejde med ø-skolerne, vil udvikle en bæredygtig model for skoleskak på netop ø-skoler.Projektet er støttet af ‘A.P. Møller og Hustru Christine McKinney Møllers Fond til almene Formaal’ og omfatter 21 skoler, 15 øer. Pt. er 16 skoler på 10 øer en del af projektet. Se mere på www.skoleskak.dk/oskoler eller kontakt projektkoordinator Tine Kamper Holbøll på e-mail: tine@skoleskak.dk eller tlf. 2425 5344 for mere information.
Se billeder fra mesterskabet i bunden af nyheden.
Resultater
Der blev dystet i 12 grupper ved mesterskabet, herunder en enkelt bondeskak gruppe, der dog ikke var kvalificerende til DM i skoleskak og ikke talte med i skolekonkurrencen. I bondeskak gruppen blev der dog stadig kæmpet om den flotte gruppe pokal og titlen som bondeskak kommunemester.
Gruppe 1997-1998:
1. plads (15 point) – Kenn Halvorsen, Magleby Friskole (kvalificeret til DM)
2. plads (12 point) – Lucas Baun, Ørstedskolen (kvalificeret til DM)
3. plads (11 point) – Patrick Jespersen, Magleby Friskole
Gruppe 1999:
1. plads (13 point) – Ida Petersen, Magleby Friskole (kvalificeret til DM)
2. plads (12 point) – Mahias Christensen & Søren Andersen, Magleby Friskole
3. plads (9 point) – Sebastian Lauritsen, Ørstedskolen
Gruppe 2000:
1. plads (14 point) – Henrik Eskebæk Jensen (kvalificeret til DM via omkamp) & Mads Anbech, Ørstedskolen
2. plads (10 point) – Jonas Harrild, Ørstedskolen
3. plads (9 point) Kasper Lentz, Magleby Friskole
Gruppe 2001 a:
1. plads (13 point) Luckas Eriksen, Humble Skole & Rasmus Uhrenholdt, Ørstedskolen
. plads (11 point) – Simon Petersen & Bjørn Sørensen, Ørstedskolen
3. plads (7 point) – Fie Christensen, Humble Skole
Gruppe 2001 b:
1. plads (15 point) Tobias Karlsen, Humble Skole (kvalificeret til DM)
2. plads (13 point) – Jeppe Fridal Hansen, Ørstedskolen
3. plads (10 point) – Line Jørgensen, Ørstedskolen
Gruppe 2001 c:
1. plads (15 point) – Oskar Jensen, Ørstedskolen (kvalificeret til DM)
2. plads (12 point) Mads Madsen & Philip Pedersen, Ørstedskolen & Julie Welcher & Cecillie Frandsen, Humble Skole
3. pladsen (9 point) – Louise Mikkelsen, Humble Skole & Josefine Larsen, Ørstedskolen
Gruppe 2002:
1. plads (14 point) – Kasper Jacobsen, Ørstedskolen (kvalificeret til DM)
2. plads (11 point) Mark Jensen, Ørstedskolen & Lærke Petersen, Magleby Friskole
3. plads (10 point) – Mikkel Christensen, Ørstedskolen & Patrick Christiansen, Magleby Friskole
Gruppe 2003:
1. plads (15 point) Lene Lentz, Ørstedskolen (kvalificeret til DM)
2. plads (12 point) Kevin Djørup, Ørstedskolen
3. plads (11 point) Bjarne Jensen, Magleby Friskole
Gruppe 2004 a:
1. Plads (12 point) Lærke Christensen & Magnus Andersen, Ørstedskolen & Niklas Theodorsen, Magleby Friskole & Emma Wessel, Humble Skole
2. pladsen (7 point) Gustav Lentz, Ørstedskolen (vinder af fighter pokal)
Gruppe 2004 b:
1. plads (15 point) – Kasper Petersen, Magleby Friskole (kvalificeret til DM)
2. plads (13 point) – Astrid Nielsen, Humble Skole
3. plads (11 point) – Frederik Knudsen, Ørstedskolen
Gruppe 2005 – 2006:
1. plads (15 point) – Sebastian Kruse Lægsgaard, Ørstedskolen (kvalificeret til DM)
2. plads (11 point) Jonas Christensen, Ørstedskolen & Leon Hansen, Magleby Friskole (kvalificeret til DM)
3. plads (10 point) – Kyaw Kyaw Chit, Ørstedskolen
Gruppe bondeskak:
1. plads (14 point) – Andreas Larsen, Ørstedskolen
2. plads (12 point) – Andreas Borg Oldenbjerg & Jacob Haugaard Hansen, Ørstedskolen
3. plads (11 point) – Josefine Gramstrup Dansted, Ida Pilegaard Gotfredsen, Simon Gunnar Petersen & Jonas Sørensen, Ørstedskolen
Se billeder fra mesterskabet her
[nggallery id=109]