Landsudvalgsmødet 2014

Landsudvalgsmødet 2014

LUmøde2014formandRepræsentanter fra landets skoleskakkredse var lørdag den 24. maj samlet på Kirkebakkeskolen i Vejle til det årlige Landsudvalgsmøde (LU).

Mødet bød på formandsberetning ved formand Jakob Rathlev, efterfulgt af et spændende oplæg ”Hvorfor har så mange lærere, skoleledere og eksperter fået øjnene op for netop skoleskak? Hør forklaringen, som James Heckman fik en Nobelpris for ”.

I forretningsudvalgets beretning kunne deltagerne høre om den fortsatte fremgang, hvordan skoleskak er super relevant i særligt den understøttende undervisning som kommer med den nye folkeskolereform.

Mødet justerede desuden reglerne for kvalifikation til DM, så kommunemesterskaberne ikke længere kvalificerer til DM i skoleskak.

Der blev desuden rykket lidt rundt på brikkerne, da Mai Tødsø Jensen, Lise Bornerup samt Ken Holm er nye i forretningsudvalget (FU). De afløser Jakob Risager, der skal til Kina og læse samt Poul Basse og Allan Stig Rasmussen. I Turneringsudvalget blev Jakob Rathlev erstattet af Ken Holm.

Tak til alle for nogle spændende diskussioner i solskinnet i Vejle.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat