Landsfinalen 2017

Landsfinalen 2017

Landsfinalen i Skolernes Skakdag afholdes fredag den 24. marts i Magion, Grindsted kl. 11-15.30.

Det bliver igen en fantastisk dag med 5 skakdyster, underholdning, præmier for 50.000 kr., medaljer til alle og super stemning.

Hver skole kan stille med op til 4 hold á 8 elever – i alt 32 elever. Det er gratis for alle  – også lærere og fans. Frokosten er ikke gratis i år, men kan bestilles for 50 kr. ved tilmeldingen – ellers medbringes egne madpakker. Der vil være gratis adgang i svømmehallen i Magion (dog begrænset plads til 200 ad gangen).

Tilmeldingen til Landsfinalen åbnes mandag efter vinterferien, og deadline for tilmelding er 3. marts. Som altid er tilmelding først til mølle. Det er den skoleskakansvarlige der tilmelder skolen via login.skoleskak.dk. Der er udsendt invitationer til Landsfinalen med diplomer og Politiken aviser, og alle deltagende skoler vil også modtage en e-mail, så snart tilmeldingen er åben.

Landsfinalen i Skolernes Skakdag arrangeres i samarbejde med Børnenes Hovedstad, Billund.

Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og partnerne Politiken, Spar Nord Fonden og Børnenes Hovedstad, Billund.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.

Katrine Winther Nielsen
katrine@skoleskak.dk