Læringsfestival 2015

Læringsfestival 2015

Der var stor interesse fra både store og små på læringsfestivalens notationsværkstedI denne weekend – den 27.-29. november afholdes det årlige DM i Skoleskak, men for andet år i træk er det ikke kun dysten på de sort-hvide felter, der er i fokus.

Med DM på Den fri lærerskole i Ollerup er det nemlig ambitionen at skabe en læringsfestival på Sydfyn med fokus er på trivsel, læring og uddannelse, der kan være et fyrtårn for læring med skoleskak og inspirere undervisere både lokalt og nationalt.

Tanken er at forældre, lærere, pædagoger, studerende og frivillige kan blive klogere på talentudvikling, matematik, IT og skoleskak, mens børn og unge fra hele landet dyster om DM titlerne – mens de unge DM deltagere kan være med i arrangementer udenom spillerunderne.

I dag, lørdag den 28., blev læringsfestivalen sat i gang med notationsværksted, hvor børn og voksne kunne lære at notere skakpartier. Der er nemlig mange gode grunde til, at notere – man bliver nemlig rigtig god til at koncentrere sig. Herefter var det tid til at quizze en stormester! Her svarede Allan Stig Rasmussen på spørgsmål fra deltagerne – om han kom vidt omkring med spørgsmål, som: “Har du en uddannelse? Skak tæller ikke!”, “Hvornår og nogensinde er det for sent at blive god til skak?”, “Har du prøvet at spille mod Bent Larsen?”. Allan gav også gode råd med på vejen – bl.a. at man ikke skal være bange for at lave fejl – for det gør vi alle sammen også selvom man er stormester.

DM i Skoleskak blev skudt i gang kl. 11, hvorefter den voksne del af læringsfestivalen tog fat på diverse workshops om skoleskak og læring. Og lige som at kampen om DM-titlerne fortsætter søndag, har læringsfestivalen også gang i aktiviteter når der fortælles om Dansk Skoleskaks læringsprojekter kl. 10.

Om lidt er det tid til 4. runde i DM mens læringsfestivalen byder på spørgetime med Dansk Skoleskaks formand Jakob Rathlev – vi glæder os!

Spørgsmål? Kontakt dm@skoleskak.dk / 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat